Efterårets smukke væsen er over os.
Energien søger indad og nedad. Farverne skifter, ikke alt er længere som det så ud til at være. Engang.
Noget var. Er ikke mere. Sådan er det.
I det tiltagende mørke giver vi os hen.
Lader efteråret og vinden gøre det den er bedst til.
Nemlig at rive alt ned og væk som ikke længere tjener os, døden er på vej.
Det gamle falder fra, bliver til muld, næring og nyt liv andet sted.
Vi gør os klar til at træde ind i mørket.
Klar til at træde ind i vinteren med større klarhed, ind i den sæson der kalder os indad og nedad. Til en mere indadvendt væren.