Naturen som mit spejl.
Jeg er natur.
Det er en intens tid i øjeblikket.
Alt vælter frem.
Jeg mærker virkelig
at der er knald på energierne
i min indre og i den ydre natur.
Derfor var det måske også ekstra tiltrængt at holde rum for naturbasseret mindfulness i dag. Jeg gik som jeg plejer en tur igennem skoven. Hvor skal vi starte? Hvilken vej skal vi gå? og hvilke øvelser skal med i dag? Forberedelsen til dagens forløb kræver at jeg er nærværende og tilstede. Med mig selv. Med skoven.
Lyden fra regnen nærmest tvang mig til at stoppe op, opmærksomt lytte når den lander på træernes blade. Nyde synet af den grønne skov. Dråberne der danser på søen. Som et eventyr der folder sig ud. Taknemmelig for at være tilstede lige her – lige nu.
Regnen og den intense følelse som i øjeblikket vækkes i min indre natur. Gik så fint i tråd. Det var som om at regnen nærmest tvang min krop til blot at være tilstede, hvorfra jeg kunne nyde alt det nye grønne der kigger frem i lyste, uden at lade mig overvælde.
Der er stadig en gammel del af mig, der har lyst til at gemme sig væk. Ind i mig selv, der hvor der er trygt og genkendeligt. Der hvor jeg længe for fundet hvile. Samtidig mærker jeg en lyst til at træde frem i foråret, stå i den energi naturen inviterer til.
Af hjertet tak til dig der kommer og leger med om onsdagen. Tak for dit mod og din lyst til dig og din oplevelse med naturen. Du gør det muligt for mig, at dele det jeg holder allermest af, for det er jeg meget taknemmelig.